14. februar 2023

Mens tøjgiganterne fejrer rekordoverskud, må tekstilarbejdere i Bangladesh låne penge til ris

På tekstilfabrikkerne i Bangladesh resulterede corona-pandemien i overarbejde, chikane og fyringer. Virksomheder som Zara, Bestseller og H&M er under kritik for blandt andet at have nægtet at betale for bestillinger og ændret den aftalte pris til egen fordel

Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix

Mens de store tøjkoncerner tjener mere end nogensinde før, kritiseres de nu for deres behandling af tekstilarbejderne i nogle af verdens fattigste lande. 

Kritikken kommer fra en ny, omfattende rapport fra Aberdeen University, som har undersøgt de største udfordringer, leverandører og arbejdere i Bangladesh stod overfor under coronapandemien.

I rapporten får kendte tøjgiganter som H&M, Bestseller og Inditex, der ejer tøjkæden Zara, kritik for at have aflyst ordrer sent i processen, reduceret den aftalte pris, nægtet at betale for varer, der allerede var under produktion, og forsinkelse af betaling for varerne med op til flere måneder.

Den slags er med til at forværre tilværelsen for nogle af dem, der i forvejen er allermest udsatte i branchen, siger Tanja Gotthardsen, ekspert i bæredygtighed og virksomhedsansvar i tekstilbranchen.

“Når man ser de rekordregnskaber, der blev aflagt af store modevirksomheder under og efter corona, så kan man jo godt tænke, at der havde været penge til at betale sine leverandører,” siger Tanja Gotthardsen, der er selvstændig rådgiver i virksomheden Continual.

Bestseller er uforstående

Danwatch har kontaktet de tre virksomheder, som er nævnt i rapporten, men Inditex og H&M har ikke ønsket at svare på kritikken. Hos Bestseller har kommunikationschef, Kasper Reggelsen, svaret, men han kan ikke genkende den kritik, som rapporten fremlægger. 

“Vi har ikke været i en situation, hvor vi har måtte aflyse ordrer. Tværtimod har vi haft en markant stigning i ordrer i regionen i løbet af 2021 og 2022, og i samme periode er priserne også steget,” skriver han til Danwatch.

Han understreger, at man fra Bestsellers side har udtrykt et ønske om uddybning af kritikken: 

“Hvis der er den mindste tvivl, vil vi virkelig gerne have konkretiseret denne, så vi kan korrigere og sikre, at alt er på plads fra vores side. Men trods gentagne opfordringer og ønske herom har vi fortsat ikke modtaget noget, som har muliggjort, at vi kan handle på kritikken,” skriver Kasper Reggelsen.

Ikke råd til ris

Når de store globale tøjvirksomheder ikke overholder deres kontrakter, er leverandørerne nødt til at skære i omkostningerne på en anden måde, og her er det oftest de mindst magtfulde i leverandørkæden, som det går ud over. 

Rapporten, som omfatter 1000 fabrikker i Bangladesh, viser, at ca. en fjerdedel af arbejderne mistede deres job i begyndelsen af pandemien uden nogen form for finansiel kompensation. De resterende arbejdere oplevede samtidig at blive chikaneret, presset til at øge deres arbejdstempo og tvunget til overarbejde uden løn for at møde købernes stramme deadlines.

Helt anderledes så det ud hos tøjmærkerne, som køber deres tøj fra fabrikkerne. Både H&M og Inditex har ifølge bl.a. Brand Finance været blandt de 10 tøjproducenter, der omsætter for mest på globalt plan de seneste fem år. Ligeledes kom Bestseller ud i både 2021 og 2022 med rekordstort overskud

Ifølge rapporten fra Aberdeen University kunne 17 procent af fabrikkerne, som Zara køber tøj fra i Bangladesh, ikke betale deres arbejdere mindstelønnen, da fabrikkerne åbnede igen efter corona-lockdown. For Bestseller var det 14 procent af fabrikkerne, de bruger, og for H&M 12 procent. Der er tale om en mindsteløn i Bangladesh på cirka 500 kroner om måneden, hvor arbejdstiden typisk er mellem otte og tolv timer om dagen, seks dage om ugen. 

Nogle familier er nødt til at reducere antallet af måltider, eller også undlader de voksne at spise nogle måltider, så deres børn kan spise i stedet
Tanja Gotthardsen
Selvstændig rådgiver, Continual

En mindsteløn, der ifølge flere eksperter repræsenterer under en tredjedel af leveomkostningerne i de fleste områder af Bangladesh.

Tanja Gotthardsen illustrerer, hvor lidt det er, arbejderne er blevet betalt:

“Vi er helt nede på et subsistensniveau, hvor tekstilarbejdere står og må låne penge til ris. Vi ser også, at nogle familier er nødt til at reducere antallet af måltider, eller også undlader de voksne at spise nogle måltider, så deres børn kan spise i stedet,” siger hun.

Tekstilindustrien udgør næsten 85 procent af Bangladesh’ eksport, og tekstilarbejderne udgør derfor en meget stor del af landets arbejdskraft – omkring fire millioner arbejdere, hvoraf størstedelen af dem er fattige kvinder uden for byerne.

Virksomheders ansvar

Både H&M, Inditex og Bestseller har underskrevet The International Accord for Health and Safety in the Textile and Garment Industry, hvis mål er at sikre og fremme sikkerheden på tekstilfabrikkerne i Bangladesh. Ligeledes er de alle tre medlemmer af The Ethical Trading Initiative, der sigter efter at promovere respekt for arbejdernes rettigheder globalt.

Men den slags initiativer får kritik for at være meget vage og uforpligtende.

“Hvis det sker, at man finder overtrædelser på fabrikkerne og at brandsene undsiger sig ansvar, hvilke sanktionsmuligheder har leverandøren så overhovedet? Det er en meget, meget stor problemstilling i branchen,” siger Tanja Gotthardsen.

Flere NGO’er udtrykker bekymring for manglende tilsyn i forbindelse med overtrædelser af arbejdernes rettigheder. En del af bekymringen er baseret på undersøgelser, der viser, at bedrageri i forbindelse med tilsyn på fabrikkerne er et gennemgående problem i tekstilindustriens leverandørkæder.

Problematikken går blandt andet ud på, at de virksomheder, der laver tilsyn med tekstilfabrikkerne, er økonomisk afhængige af tekstilvirksomhederne og deres producenter og derfor kan være mindre interesseret i at komme med kritik. 

Ulige magtforhold

Rapporten fra Aberdeen University viser, at ikke en eneste fabrik har indrapporteret sagsanlæg mod køberne, hovedsageligt fordi de er bange for ikke at kunne handle med dem i fremtiden eller af frygt for, at de måske vil aflyse resten af deres bestillinger. 

Hele 80 procent af fabrikkerne inkludereret i undersøgelsen angav dette som en grund til ikke at lægge sag an. Ifølge Tanja Gotthardsen kommer problemet af et mættet landskab for leverandører i branchen, hvilket giver tøjmærkerne en fordel. 

“Nogle brands er utroligt agile, så hvis arbejdstagernes rettigheder bliver flere og mere ‘besværlige’ at omgås i et land, er det relativt let at flytte produktionen videre,” vurderer hun. 

Hvis man skal løse det, foreslår Tanja Gotthardsen, at man blandt andet kan give leverandørerne bedre sanktionsmuligheder overfor tøjmærkerne.

“Men så længe leverandørerne er bange for, at deres økonomiske grundlag forsvinder, så er det selvfølgelig problematisk. Derfor kunne en indledningsvis løsning være, at et brand bliver forpligtet på at lægge 50 procent af en ordres pris forud, i stedet for at de først betaler op til flere måneder efter, tøjet er leveret,” siger hun.

Kommende EU-lovgivning 

Hidtil har der ikke været bindende retningslinjer for, hvordan tøjvirksomhederne skal tage ansvar for potentielle negative effekter på menneskerettighederne hele vejen igennem deres varekæder, men det skal der nu laves om på. 

“Virksomhederne skal kunne holdes til ansvar for ikke at opfylde deres due diligence-forpligtigelse (risikovurdering, red.) i deres værdikæder. Forhåbentligt kan kommende EU-lovgivning hjælpe her,” siger Tanja Gotthardsen.

EU-kommissionen er på vej med et lovudkast, der skal forpligte virksomheder til omhyggeligt at håndtere sociale og miljømæssige påvirkninger i hele deres forsyningskæde. Hvis virksomhederne ikke lever op til forpligtelserne, kan de få en bøde, ligesom det skal være muligt for underleverandører at sagsøge dem for det.

Dog udtrykker flere eksperter og NGO’er bekymring for, om det i praksis bliver svært for ofre at rejse sag mod virksomheder, der har meget større midler end eksempelvis ansatte i Bangladesh. Desuden er loven endnu ikke vedtaget og vil i begyndelsen kun omfatte de allerstørste virksomheder.

“Det vil have en trickle down-effekt til de små, men det, vi også skal huske med især den danske modebranche, er, at den består af små og mellemstore virksomheder. Udover Bestseller har vi ikke rigtig de helt store,” siger Tanja Gotthardsen. 

Det betyder, at der formentlig stadig er lang vej, før størstedelen af de danske virksomheder i branchen kan blive holdt juridisk ansvarlige for, hvordan dem der syr tøjet bliver behandlet.

Læs mere om virksomhedsansvar og EU-kommissionens lovforslag her.

Flere artikler fra serien: 
Flere artikler om

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right