Tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen: Vi skal diskutere fordele og ulemper ved vaccinerne

Alle taler om det, og nogle er i tvivl. Skal jeg lade mig vaccinere mod corona? Er vaccinen sikker? Er vaccination overhovedet nødvendigt? Mange vil godt vaccineres, men vil også gerne lige vente til andre er blevet det, og bivirkningerne har vist sig.

I den situation er det vigtigt at lytte til skeptikerne, for vi må erkende, at vaccination for den enkelte er et valg, der indebærer reelle dilemmaer.

Mere om det senere. For at forstå den aktuelle situation og debat kan det i første omgang være nyttigt at gå tilbage i historien og se på tidligere lejligheder, hvor vaccinemodstand har fyldt.

I 1960’erne var det kighoste-vaccinationen, der spøgte, i 1990’erne var det MFR-vaccinen (mod mæslinger, fåresyge og røde hunde), i 2010’erne var det HPV.

Sagen om kighostevaccinen

Tilbage i 1960’erne valgte man at ændre vaccinationsprogrammet, så kighostevaccinationen ikke længere blev givet som en del af en trippel-vaccine med beskyttelse mod både difteri, polio og kighoste.

Det skyldtes ikke mindst – sagdes det, da jeg i 90’erne og 00’erne arbejdede i Statens Serum Institut – at en kendt og folkekær skuespillerinde mente, at hendes søn var blevet hjerneskadet på grund af kighostevaccinationen. Om det helt er sådan, det er gået for sig, skal jeg ikke kunne sige, men uanset hvad, var det fornuftigt at adskille kighostevaccinen fra de andre vacciner, så den ikke blev givet i en alder, hvor eksempelvis infantile spasmer forekommer hyppigt. På den måde har man siden 1969 kunnet undgå, at forældre gav vaccinen skylden for gener, der tilfældigvis er opstået på samme tid, som vaccinen er blevet givet.

I 1989 indførte vi MFR-vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Få år senere blev der rejst tvivl om, hvorvidt vaccinationen kunne være årsag til autisme. Den debat førte til et kritisk fald i vaccinationstilslutningen og først flere år senere, da flere videnskabelige studier dokumenterede, at der ikke var en sammenhæng, steg tilslutningen igen.

Mange kan nok huske debatten om bivirkninger til HPV-vaccinen med svigtende tilslutning og oprettelse af særlige HPV-klinikker. I dag hører vi næsten intet om den problematik, og tilbud om HPV-vaccination er nu udbygget til også at omfatte drenge.

Vanskeligt for sagkundskaben

Nu er vi så i gang med en massevaccination mod covid-19. En vaccine, der ifølge planen skal tilbydes til hele den voksne befolkning i løbet af et halvt år.

Et af udfordringerne ved massevaccination er, at der i dagene efter en vaccination kan opstå helbredsproblemer, som er helt uafhængige af vaccinationen, men som tidsmæssigt er sammenfaldende.

Hvis man tilfældigvis får hovedpine, krampe eller noget helt andet kort tid efter, man er blevet vaccineret, vil de fleste helt naturligt tænke over, om de nye gener skyldes, at de er blevet vaccineret, selv om der formentlig ikke er nogen sammenhæng.

I de situationer er det imidlertid vanskeligt for fagkundskaben at dokumentere eller sandsynliggøre, at en sådan hændelse ikke skyldes vaccinen. Derfor er det altid en god ide at overveje, hvornår en forebyggende vaccination bedst gives.

Bekymringer skal tages alvorligt

Vi vil utvivlsomt opleve danskere, der vil opleve forskellige helbredsmæssige hændelser og sygdomme, måske endda død i ugerne efter vaccination. Det er derfor utrolig vigtigt, at vi tager sådanne bekymringer og anmeldelser alvorligt, og at vi taler åbent om, hvorvidt en sammenhæng mellem vaccination og hændelse er sandsynlig eller ej.

Og så må vi også erkende, at det faktisk godt kan diskuteres rent fagligt, om en 18-20-årig rask person bør vaccineres mod covid-19. Risikoen for alvorlig sygdom efter smitte med corona er meget lille for den aldersgruppe. Af de samme årsager tilbyder vi heller ikke influenzavaccination til unge raske borgere.

Lad os være åbne

Selv om risikoen for alvorlige bivirkninger må vurderes som lav, så kan vi ikke udelukke sjældne, alvorlige bivirkninger ved disse coronavacciner. Så hvis et ungt menneske skulle få en alvorlig varig bivirkning, så er der måske et langt liv, der er blevet ændret. Lad os være åbne om det, jeg mener ikke nødvendigvis, det er et argument mod vaccination, men det er vigtigt, at vi er åbne for debatten.

Vaccination er et tilbud, og det frie valg skal respekteres. Vi må argumentere for tilbuddet. Folk skal kunne forstå, hvad vaccination reelt tilbyder af fordele og risici, alt andet er uværdigt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

• Kopiér link