Over 700 coronasmittede danskere er døde siden foråret. Men er de døde »af« eller »med« coronavirus?

Ifølge Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, er sagen klar: 95 procent af alle er døde »af« corona. Det fastslog han – for mange højst overraskende – på et pressemøde i Statsministeriet i fredags.

Nu sår flere eksperter imidlertid alvorlig tvivl om påstanden.

Kåre Mølbak kritiseres nu af flere af sine kolleger. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Kåre Mølbak kritiseres nu af flere af sine kolleger. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

De erkender godt nok, at Mølbak har ret i, at covid-19 er opført som den officielle årsag på dødsattester. Men det er alene en formalitet, siger eksperterne. Mølbaks påstand giver ikke et retvisende billede af, hvor farlig coronavirus egentlig er for den enkelte.

Christine Stabell Benn, professor i global sundhed ved SDU, udtrykker det på denne måde: »De fleste, der er døde af covid-19, havde en høj alder og underliggende sygdomme. Covid-19 har så ændret, hvad der kom til at stå på deres dødsattest – men coronaen har ikke afgørende ændret deres skæbne.«

Samme holdning har professor Jytte Banner fra Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet:

»Det her er ikke den endegyldige sandhed. Selv om dødsattesten siger corona, kan der meget vel ligge en anden sygdom bag,« siger Banner.

Lad os tage den terminale cancerpatient, der i forvejen ligger på sit yderste. Vedkommende smittes med corona og dør få dage senere. Hvad rubriceres den patient som?

»Som værende død af corona.«

På B.T.s foranledning udarbejdede Kåre Mølbak i weekenden en dokumentation for påstanden om, at 95 procent dør »af« corona.

I sin redegørelse forklarer Mølbak, at kun én patient med sikkerhed ikke er død af corona, og skriver så videre: »For de resterende er det enten sandsynligt, eller kan ikke udelukkes, at covid-19 var årsag eller medvirkende årsag til døden.«

Professor ved Aarhus Universitet i virologi og immunologi Søren Riis Paludan betegner denne argumentation som 'ikke helt spot on'.

»Problemet er, at Mølbak placerer hele den store tvivlsgruppe som værende pr. definition covid-19-døde. Det har han ikke evidens for.«

Søren Riis Paludan mener, at det helt centrale spørgsmål må være, hvor mange 'forventede leveår' covid-19 koster.

»Og det siger de formelle dødsattester, som Mølbak refererer til, ikke noget om. Selv hvis patienterne var døde 'af' covid-19, er det meget få leveår, vi reelt har mistet. Og det er faktisk en vigtig pointe i denne debat.«

Heller ikke formanden for danske intensivlæger, overlæge Joachim Hoffmann-Petersen, finder Mølbaks definition retvisende.

»Jeg er ikke overbevist om, at han burde have udtalt sig så skråsikkert. Langt de fleste er patienter med en anden underliggende sygdom.«

Han finder diskussionen relevant, fordi den kan være med til at belyse, hvordan der prioriteres i sundhedsvæsenet.

»Statsministeren sagde fra begyndelsen, at ethvert dødsfald var en tragedie. Ingen pris var for høj. Det vidner om, at hun ikke aner, hvad hun laver. Det er en meningsløs sætning og en skadelig sætning. For hvis den definition skulle bruges i andre sammenhænge end lige covid-19, så skulle skatten hæves markant,« mener formanden for intensivlægerne.

Overlæge og ekspert i epidemiologi Reimar Thomsen vurderer, at Mølbaks definition af coronadøde formelt nok er korrekt.

»Men,« anfører han, »de her mennesker kan sagtens være døde alligevel to måneder senere af en almindelig influenza eller en lungebetændelse. De er jo meget svækkede i forvejen. Coronavirus har været medvirkende til, at de ikke længere er iblandt os. Men for mange af dem har det blot været det sidste strå. Dråben, der har fået bægeret til at flyde over.«

Giver det så mening at sige, at de er døde »af« corona?

»Formelt, ja. Men hvis coronaen bare er den sidste lille pind til ligkisten, så er det jo også ret vigtig viden,« siger Reimar Thomsen.