For et par år siden skulle 51-årige Christina Gamél løfte en af de handicappede, som hun tog sig af på sit job som handicaphjælper.

Det havde hun gjort mange gange før. Men lige præcis i dag gav det et smæld i ryggen, der gjorde ufatteligt ondt.

Og den smerte forsvandt bare ikke igen.

Smerten har været der lige siden, og den er ikke til at holde ud, fortæller Christina.

- Den starter i lænden og bevæger sig ned i benene og fødderne. Og den eneste måde at holde den ud på er at ligge ned, siger hun.

Det betyder, at hun i dag ikke kan arbejde. Og hun må gå med rollator, når hun bevæger sig uden for husets fire døre.

Lægerne har prøvet med en lang række forskellige stærke, smertestillende præparater, men medicinen har givet Christina Gamél så kraftige bivirkninger, at de ikke var til at holde ud.

- Jeg fik noget smertestillende medicin, der gjorde, at jeg slet ikke kunne sove. Jeg lå med uro og spasmer i kroppen - og jeg sov ikke i 14 dage, siger hun.

Kvinder har dobbelt så mange bivirkninger som mænd

Før uheldet var Christina en aktiv kvinde, der både cyklede og styrketrænede. Hun havde med sine egne ord et aktivt liv.

Men nu kan hun stort set ikke andet end at ligge derhjemme i sengen.

Og Christina er ikke alene om at opleve, at nogle typer medicin kan give hende mange flere og voldsommere bivirkninger.

Amerikanske forskere har undersøgt en lang række præparater og fundet ud af, at ved 86 af dem oplevede kvinder dobbelt så mange bivirkninger som mænd.

Det drejede sig blandt andet om smertestillende, antidepressiv medicin, epilepsimedicin og medicin mod forhøjet blodtryk.

Og grunden til, at kvinderne får flere bivirkninger, er, at meget af den medicin slet ikke er testet på dem, vurderer de amerikanske forskere.

Det er Kim Brøsen, der er professor i farmakologi på Syddansk Universitet og forsker i, hvordan lægemidler påvirker os forskelligt, helt enig i.

- Det skyldes, at man indtil for 25 år siden slet ikke måtte inkludere kvinder i kliniske forsøg af frygt for, at de kunne være gravide, og medicinen ville skade deres foster, siger han.

Reglerne er lavet om i dag

I dag er der et krav fra myndighedernes side om, at nye lægemidler kun kan blive godkendt, hvis de er testet grundigt af på både mænd og kvinder.

Men det løser ikke det problem, at en stor del af den medicin, vi bruger i dag, er blevet udviklet og godkendt, lang tid før det krav blev indført, forklarer Kim Brøsen.

Det gælder eksempelvis mange typer smertestillende og antidepressiv medicin.

Og det kan betyde, at kvinder som Christina oplever voldsomme bivirkninger, som forskerne bag medicinen slet ikke registrerede, dengang lægemidlet blev udviklet og testet.

'Det er slet ikke i orden!'

For Christina var det lidt af en overraskelse at høre, at meget medicin ikke er blevet testet på kvinder, før det er sendt på markedet.

- Det synes jeg slet ikke er i orden. Vi kvinder reagerer anderledes end mænd. Og det er sandsynligt, at du som mand kan klare en større dosis - alligevel giver man samme dosis til både mænd og kvinder, siger hun.

Netop fordi mænd generelt er større, og dosis er fastsat efter dem, og fordi kvinder rent biologisk er langsommere til at omsætte medicin, kan medicin have en helt anden virkning på kvinder.

Heller ikke Helena G. Hansen, der er forkvinde for Dansk Kvindesamfund, synes, man kan spise kvinder af med medicin, der kun er testet på mænd.

- Det er jo vildt ulykkeligt, når Christina oplever så voldsomme bivirkninger. Det burde ikke være sådan. Det er et eksempel på, hvor farligt fejlmedicinering kan være. Og det er et problem, der rammer mange kvinder, siger hun og fortsætter:

- Vi bliver som samfund nødt til at kigge på, at der er reelle problemer med, at kvinder bliver fejlmedicineret og fejldiagnosticeret. Der er et efterslæb i forhold til at kigge på kvinder og kvinders kroppe. Den opgave ligger først og fremmest hos sundhedsmyndighederne, som må stille krav til medicinalindustrien.

Håber på, at en operation kan hjælpe hende

Christina kæmper stadig med at finde noget medicin, der kan tage hendes smerter uden at give hende bivirkninger, der ikke er til at leve med.

De piller, hun får lige nu, tager ikke alle smerterne, og giver hende spasmer i benene. Og lægerne kan ikke sætte dosis længere op, da det kun giver flere bivirkninger, men ikke hjælper på smerten, forklarer hun.

I stedet håber hun på, at hun kan blive godkendt til en ny type operation på Rigshospitalet, som har god effekt på smerter som hendes.

- Jeg går og krydser fingre for, at jeg kan blive godkendt til en operation inde på Rigshospitalets smertecenter. Der opererer de en elektrode ind ved rygmarven, der så giver små stød, som sendes til hjernen, der så ikke registrerer smerten, forklarer hun.

Derhjemme har hun i dag et apparat, der gør nogenlunde det samme. Det kræver blot, at hun ligger ned i sengen - og det kan ikke tages med på en gåtur eller i supermarkedet.

- Det virker vildt godt, når jeg ligger ned og får små stød. Så forsvinder smerterne, og jeg får det skønt, men så snart jeg rejser mig igen, er de tilbage, siger hun og fortsætter:

- Operationen kan måske gøre, at jeg kan få et mere normalt liv og slippe for rollatoren. Det håber jeg på.