’Jeg drømmer, at jeg dør’
Anders Friis er et af de børn, der fik ødelagt sit liv, da verden i 2009 gik i panik over svineinfluenzaen H1N1. Selv om forskere allerede dengang vidste, at influenzaen ikke var farlig, og advarede mod bivirkninger, blev millioner af mennesker – også børn og gravide – udsat for en dårligt testet vaccine. Medicinalindustrien tjente milliarder. Sundhedsstyrelsen arbejder nu på en ny beredskabsplan mod pandemier
Anders Friis falder i søvn i tide og utide: »Det kan ske nu, hvor vi sidder her og taler sammen,« siger han.
»Så bliver det hele sløret, og så er det næste, jeg opdager 'hov, der faldt jeg vist i søvn',« siger han og lader, som om det lige er sket.
Han sidder i sofaen i sit hjem i Kolding. Bag ham er en stor stue med parketgulv og store vinduer lige ud til Kolding Fjord. Her er mørkt og stille. Sådan kan han bedst lide det. Han er i dag 15 år, og siden han som ni-årig blev vaccineret imod svineinfluenza, har han lidt af narkolepsi, en sjælden men alvorlig og uhelbredelig sygdom. Danske og udenlandske eksperter vurderer, at han er omkring 65 procent invalid.
Anders Friis er et af ofrene for det, som den anerkendte tyske virolog og professor på Martin-Luther-Universität i Halle-Wittenberg, Alexander Kekulé ikke tøver med at kalde »en skandale«. Allerede under svineinfluenzaen, den store influenzapandemi, der gik igennem verden i 2009, advarede han og andre imod at benytte den utestede vaccine Pandemrix.
»Man kunne have valgt en anden vaccine uden de utestede tilsætningsstoffer,« siger han.
»Så bliver det hele sløret, og så er det næste, jeg opdager 'hov, der faldt jeg vist i søvn',« siger han og lader, som om det lige er sket.
Han sidder i sofaen i sit hjem i Kolding. Bag ham er en stor stue med parketgulv og store vinduer lige ud til Kolding Fjord. Her er mørkt og stille. Sådan kan han bedst lide det. Han er i dag 15 år, og siden han som ni-årig blev vaccineret imod svineinfluenza, har han lidt af narkolepsi, en sjælden men alvorlig og uhelbredelig sygdom. Danske og udenlandske eksperter vurderer, at han er omkring 65 procent invalid.
Anders Friis er et af ofrene for det, som den anerkendte tyske virolog og professor på Martin-Luther-Universität i Halle-Wittenberg, Alexander Kekulé ikke tøver med at kalde »en skandale«. Allerede under svineinfluenzaen, den store influenzapandemi, der gik igennem verden i 2009, advarede han og andre imod at benytte den utestede vaccine Pandemrix.
»Man kunne have valgt en anden vaccine uden de utestede tilsætningsstoffer,« siger han.
Hvad er narkolepsi og katapleksi?
- Narkolepsi er en sjælden sygdom, hvor man pludselig får en uimodståelig trang til at sove. Folk kan falde i søvn midt i en samtale eller anden aktivitet. Udover søvntrangen er narkolopsi kendt for anfald, hvor alle muskler slappes, så man pludselig kan falde sammen.
- Mange, der lider af narkolepsi, oplever også anfald af muskelslaphed (kataplektiske anfald). Muskelslapheden udløses ofte er ophidselse eller anstrengelse, men også latter og begejstring kan udløse anfaldene.
Men Alexander Kekulés og andre eksperters advarsler blev overhørt af myndighederne i de fleste lande, herunder Danmark. I Danmark vaccinerede man kun udsatte grupper, mens man i blandt andet Sverige og Finland tilbød vaccinen til alle.
Rapporterne om bivirkningerne kom hurtigt – ikke mindst i Sverige, Norge og Finland, hvor unormalt mange fik konstateret narkolepsi og andre nervesygdomme. Videnskabelige studier har siden vist, at patienter, der har fået Pandemrix, har op til 14 gange så stor risiko for at udvikle narkolepsi. Og rundt omkring i Europa er myndighederne nu begyndt at udbetale enorme summer i erstatning til ofrene.
Rapporterne om bivirkningerne kom hurtigt – ikke mindst i Sverige, Norge og Finland, hvor unormalt mange fik konstateret narkolepsi og andre nervesygdomme. Videnskabelige studier har siden vist, at patienter, der har fået Pandemrix, har op til 14 gange så stor risiko for at udvikle narkolepsi. Og rundt omkring i Europa er myndighederne nu begyndt at udbetale enorme summer i erstatning til ofrene.
Anders falder pludselig i søvn, mens han sidder med hunden Arthur på gulvet. På grund af narkolepsien falder Anders i søvn i alle mulige situationer hver dag.
I Sverige har 400 personer foreløbig fået erstatning for bivirkninger, i Norge 101. Langt de fleste på grund af narkolepsi. I England fik en 12-årig dreng som den første udbetalt erstatning i sommer, og man forventer op mod 100 andre erstatningssager.
Med Danmarks mere forsigtige brug af vaccinen, er der kun indberettet tre tilfælde af narkolepsi som bivirkning, og det er kun Anders Friis, der har fået erstatning – godt to millioner kroner fra Patienterstatningen. BT skrev om sagen dengang. To millioner er en stor erstatning efter dansk målestok, men hans liv er med hans egne ord også ødelagt. F.eks. vågner han op til 25 gange i løbet af en nat:
»Hver gang drømmer jeg, at jeg dør. Det hedder night terror. Jeg drømmer, at jeg dør, så vågner jeg kort op og kommer ind i en ny drøm, hvor jeg dør igen,« siger han med monoton stemme.
Når han står op om morgenen, er han ekstremt træt, og kun ved hjælp af stærk medicin i den højest tilladte dosis, kan han klare sig igennem en skoledag i 9. klasse. I dag har han også været i skole, og selv om han konstant er træt og har svært ved at koncentrere sig, er det gået fint – han faldt ikke i søvn i dag, men ofte gør han: »Det sker som regel, hvis noget er kedeligt.«
De andre i klassen ved, han er syg, men griner ofte, når det sker: »Jeg kan vel også godt selv se, at det kan se sjovt ud,« siger han.
Eksperter vurderer, at han har omkring tre gange så svært ved at tilegne sig viden i skolen som en rask 16 årig.
Med Danmarks mere forsigtige brug af vaccinen, er der kun indberettet tre tilfælde af narkolepsi som bivirkning, og det er kun Anders Friis, der har fået erstatning – godt to millioner kroner fra Patienterstatningen. BT skrev om sagen dengang. To millioner er en stor erstatning efter dansk målestok, men hans liv er med hans egne ord også ødelagt. F.eks. vågner han op til 25 gange i løbet af en nat:
»Hver gang drømmer jeg, at jeg dør. Det hedder night terror. Jeg drømmer, at jeg dør, så vågner jeg kort op og kommer ind i en ny drøm, hvor jeg dør igen,« siger han med monoton stemme.
Når han står op om morgenen, er han ekstremt træt, og kun ved hjælp af stærk medicin i den højest tilladte dosis, kan han klare sig igennem en skoledag i 9. klasse. I dag har han også været i skole, og selv om han konstant er træt og har svært ved at koncentrere sig, er det gået fint – han faldt ikke i søvn i dag, men ofte gør han: »Det sker som regel, hvis noget er kedeligt.«
De andre i klassen ved, han er syg, men griner ofte, når det sker: »Jeg kan vel også godt selv se, at det kan se sjovt ud,« siger han.
Eksperter vurderer, at han har omkring tre gange så svært ved at tilegne sig viden i skolen som en rask 16 årig.
»Jeg drømmer at jeg dør, så vågner jeg kort op og kommer ind i en ny drøm, hvor jeg dør igen,« siger 15-årige Anders Friis om de utallige natlige mareridt og opvågninger som følge af narkolepsien.
Ud på eftermiddagen begynder det for alvor at være svært for Anders Friis at holde sig vågen: »Når jeg laver lektier falder jeg som regel i søvn. Jeg sover tre-fire gange, fra jeg kommer hjem, til jeg går i seng.«
I dag er en god dag. Klokken er 16, og foreløbig er han ikke faldet i søvn, men som han siger: »Jeg kan mærke, at det begynder at komme.« Det skyldes, at medicinen, som han tager om morgenen holder op med at virke. Uden den, ville han umuligt kunne passe sin skole.
Anders Friis havde ikke behøvet at få Pandemrix. Svineinfluenzaen, som den beskyttede imod, var ikke specielt farlig og kostede langt færre døde end en almindelig sæsoninfluenza. Og et stort europæisk studie har siden vist, at dødeligheden var omtrent lige så lav i de lande, hvor mange blev vaccineret som i de lande, hvor få eller ingen blev vaccineret.
Når Anders Friis blev tilbudt vaccine, var det fordi, han har astma og derfor var i den risikogruppe, som Sundhedsstyrelsen dengang anbefalede vaccine. Man kunne også have valgt at give ham en af de andre godkendte vacciner, som ikke indeholdt de samme utestede tilsætningsstoffer som Pandemrix. Men de var dyrere og desuden ikke på markedet i Danmark, hvor Sundhedsstyrelsen havde valgt udelukkende at tilbyde Pandemrix. Og hans far, Hans Friis, fulgte anbefalingerne.
»Jeg havde tillid til, hvad myndighederne sagde. Det har jeg ikke i dag,« siger han.
I dag er en god dag. Klokken er 16, og foreløbig er han ikke faldet i søvn, men som han siger: »Jeg kan mærke, at det begynder at komme.« Det skyldes, at medicinen, som han tager om morgenen holder op med at virke. Uden den, ville han umuligt kunne passe sin skole.
Anders Friis havde ikke behøvet at få Pandemrix. Svineinfluenzaen, som den beskyttede imod, var ikke specielt farlig og kostede langt færre døde end en almindelig sæsoninfluenza. Og et stort europæisk studie har siden vist, at dødeligheden var omtrent lige så lav i de lande, hvor mange blev vaccineret som i de lande, hvor få eller ingen blev vaccineret.
Når Anders Friis blev tilbudt vaccine, var det fordi, han har astma og derfor var i den risikogruppe, som Sundhedsstyrelsen dengang anbefalede vaccine. Man kunne også have valgt at give ham en af de andre godkendte vacciner, som ikke indeholdt de samme utestede tilsætningsstoffer som Pandemrix. Men de var dyrere og desuden ikke på markedet i Danmark, hvor Sundhedsstyrelsen havde valgt udelukkende at tilbyde Pandemrix. Og hans far, Hans Friis, fulgte anbefalingerne.
»Jeg havde tillid til, hvad myndighederne sagde. Det har jeg ikke i dag,« siger han.
Kategori 6
Historien om pandemien i 2009 begyndte den 4. januar 2007, da staten underskrev en aftale med medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline om, at Danmark skulle købe vacciner, hvis WHO en dag skulle erklære pandemi. Den 11. juni 2009 erklærede WHO's generaldirektør, Margaret Chan, at svineinfluenzaen H1N1, som i april var brudt ud i Mexico, nu var opgraderet til en kategori 6 på skalaen, og dermed var en pandemi. Det udløste kontrakten.
Danmark bestilte i alt 3,1 millioner doser vaccine hos GlaxoSmithKline, som på grund af den korte produktionstid fraskrev sig ansvaret for eventuelle bivirkninger – det lå hos de stater, som købte vaccinen. På grund af aftaler som den danske udløste pandemierklæringen milliardordrer hos GlaxoSmithKline og de øvrige vaccineproducenter. Investeringsbanken JP Morgan vurderede, at der på verdensplan blev købt vacciner for op mod 55 milliarder kroner.
Information afslørede samme år, at flere af de læger og eksperter, som rådgav WHO om håndtering af influenza, bijobbede for de medicinalvirksomheder, som producerer vaccinerne, herunder GlaxoSmithKline.
Mistanken om industriens indblanding blev bestyrket, da det kom frem, at WHO's tekst om, hvad en pandemi er, var blevet ændret i foråret 2009. Tidligere havde der stået, at sygdommen skulle afstedkomme et »enormt antal af døde og syge,« for at være en pandemi. Men netop disse linjer blev fjernet.
Danmark bestilte i alt 3,1 millioner doser vaccine hos GlaxoSmithKline, som på grund af den korte produktionstid fraskrev sig ansvaret for eventuelle bivirkninger – det lå hos de stater, som købte vaccinen. På grund af aftaler som den danske udløste pandemierklæringen milliardordrer hos GlaxoSmithKline og de øvrige vaccineproducenter. Investeringsbanken JP Morgan vurderede, at der på verdensplan blev købt vacciner for op mod 55 milliarder kroner.
Information afslørede samme år, at flere af de læger og eksperter, som rådgav WHO om håndtering af influenza, bijobbede for de medicinalvirksomheder, som producerer vaccinerne, herunder GlaxoSmithKline.
Mistanken om industriens indblanding blev bestyrket, da det kom frem, at WHO's tekst om, hvad en pandemi er, var blevet ændret i foråret 2009. Tidligere havde der stået, at sygdommen skulle afstedkomme et »enormt antal af døde og syge,« for at være en pandemi. Men netop disse linjer blev fjernet.
Sygdommens alvorlighed er afgørende. Svineinfluenzaen var meget smitsom, men ikke specielt farlig. Modsat forholdt det sig med fugleinfluenzaen i 2006 – den var farlig, men ikke specielt smitsom. Den store frygt er, at der en dag vil komme en pandemi, som er både smitsom og farlig – det store skrækeksempel er Den Spanske Syge, som i 1918 dræbte 50 millioner på verden over.
Derfor er det fornuftigt, at man har en aftale med en medicinalvirksomhed, mener professor i virussygdomme på Rigshospitalet, Københavns Universitet, Jens Lundgren:
Derfor er det fornuftigt, at man har en aftale med en medicinalvirksomhed, mener professor i virussygdomme på Rigshospitalet, Københavns Universitet, Jens Lundgren:
»Når jeg laver lektier falder jeg som regel i søvn. Jeg sover tre-fire gange, fra jeg kommer hjem, til jeg går i seng.«
Anders Friis
Anders Friis
»Men man bør forholde sig til, hvor alvorlig sygdommen er, før man bestiller vacciner og begynder at vaccinere. Det er ikke nok at sige, der er pandemi. Man må kigge på, hvem der bliver syge, og hvor syge de bliver. Det håber jeg, bliver læreren fra svineinfluenzaen i 2009,« siger han og tilføjer at man allerede i forsommeren 2009 havde en klar indikation på, at svineinfluenzaen var mild:
»De første meldinger fra udbruddet i Mexico var alarmerende. Men allerede i anden bølge, som kom til USA og New Zealand, stod det klart, at den risiko for alvorlig sygdom som mexicanerne havde registreret, var overdrevet,« siger han.
»De første meldinger fra udbruddet i Mexico var alarmerende. Men allerede i anden bølge, som kom til USA og New Zealand, stod det klart, at den risiko for alvorlig sygdom som mexicanerne havde registreret, var overdrevet,« siger han.
For langt de fleste smittede gav sygdommen bare nogle dage i sengen. Desuden stod det klart, at mange ældre mennesker havde haft en lignende influenzatype ved tidligere udbrud i 1940'erne og 1950'erne og derfor var immune over for virussen. Det er typisk ældre, der dør af influenza, og blandt andet derfor var dødeligheden meget lav. Alexander Kekulé understreger også, at man vidste, at influenzaen – »med enkelte undtagelser,« var ufarlig:
»Det vidste man allerede i maj,« siger han. Altså inden WHO erklærede pandemi. Kekulé er stærkt kritisk over for WHO's håndtering af sagen, særligt da man erklærede influenzaen for en pandemi:
»Det vidste man allerede i maj,« siger han. Altså inden WHO erklærede pandemi. Kekulé er stærkt kritisk over for WHO's håndtering af sagen, særligt da man erklærede influenzaen for en pandemi:
»Man anbefalede at give to doser til hver, selv om vi var flere, der sagde, at det ikke var nødvendigt. Vi kunne se, at ét stik var nok, og det tog lang tid at få ændret politik.«
Jens Lundgren, overlæge på Rigshospitalet
Jens Lundgren, overlæge på Rigshospitalet
»Opgraderingen til kategori 6 var – mildest talt – en kommunikativ skandale. Man kunne have gjort det langt bedre også med den information, som dengang var tilgængelig.« Han har også en mulig forklaring, som ligger ud over industriel indblanding:
»Margaret Chan var blevet beskyldt for ikke at handle hurtigt nok under SARS-udbruddet i november 2002. Det kan muligvis forklare hendes nervøse aftrækkerfinger.«
Jens Lundgren mener, at det var rigtigt at kalde svineinfluenzaen for en pandemi. Han definerer det som »et smittteudbrud på flere kontinenter af en ny influenzatype,« og det levede H1N1 op til. Ifølge ham er problemet de aftaler, staterne lavede med medicinalvirksomhederne inden pandemien brød ud:
»Nu er det jo ikke mig, der forhandler de kontrakter, men jeg kan ikke se, hvad der skulle være til hinder for at man indførte en paragraf om, hvor alvorlig pandemien skal være, før kontrakten bliver udløst. Det ville være helt oplagt at gøre.« Danmark er på europæisk plan netop nu ved at forhandle en ny kontrakt, hvor dette spørgsmål er centralt. Forhandlingerne er ikke færdige, men forventningen er, at der fremover vil skulle mere til at udløse kontrakten.
»Margaret Chan var blevet beskyldt for ikke at handle hurtigt nok under SARS-udbruddet i november 2002. Det kan muligvis forklare hendes nervøse aftrækkerfinger.«
Jens Lundgren mener, at det var rigtigt at kalde svineinfluenzaen for en pandemi. Han definerer det som »et smittteudbrud på flere kontinenter af en ny influenzatype,« og det levede H1N1 op til. Ifølge ham er problemet de aftaler, staterne lavede med medicinalvirksomhederne inden pandemien brød ud:
»Nu er det jo ikke mig, der forhandler de kontrakter, men jeg kan ikke se, hvad der skulle være til hinder for at man indførte en paragraf om, hvor alvorlig pandemien skal være, før kontrakten bliver udløst. Det ville være helt oplagt at gøre.« Danmark er på europæisk plan netop nu ved at forhandle en ny kontrakt, hvor dette spørgsmål er centralt. Forhandlingerne er ikke færdige, men forventningen er, at der fremover vil skulle mere til at udløse kontrakten.
Jens Lundgren mener også, at man skal blive bedre til at holde hovedet koldt og opveje »fordele og ulemper« når det kommer til at bruge vaccinerne:
»At man er forpligtet til at bestille nogle vacciner, er det ikke det samme som, at man skal bruge dem. Man anbefalede at give to doser til hver, selv om vi var flere, der sagde, at det ikke var nødvendigt. Vi kunne se, at ét stik var nok, og det tog lang tid at få ændret politik.« Anbefalingen om de to doser kom fra WHO's særlige udvalg SAGE, hvor flere medlemmer dengang bijobbede i medicinalindustrien.
»At man er forpligtet til at bestille nogle vacciner, er det ikke det samme som, at man skal bruge dem. Man anbefalede at give to doser til hver, selv om vi var flere, der sagde, at det ikke var nødvendigt. Vi kunne se, at ét stik var nok, og det tog lang tid at få ændret politik.« Anbefalingen om de to doser kom fra WHO's særlige udvalg SAGE, hvor flere medlemmer dengang bijobbede i medicinalindustrien.
En aktiv dreng
Anders Friis nåede kun at få en enkelt gang Pandemrix, men det var nok til, at det gik galt:
»Engang var der altid liv i vores hjem,« siger han og kigger rundt i den store, tomme stue. Han var en aktiv dreng, der spillede fodbold og klatrede i træer. I dag har han stort set ikke energi til andet end at sove og passe sin skole:
»Jeg har ingen venner i skolen. Jeg er der målrettet for at få en uddannelse,« siger han. Han er blevet mobbet i adskillige år og har skiftet skole to gange, siden han blev vaccineret. »Det kan godt være hårdt at være den eneste, der ikke bliver inviteret med til en fest. Efterhånden har jeg vænnet mig til det, men det gør ikke, at jeg føler mindre skam.«
»Engang var der altid liv i vores hjem,« siger han og kigger rundt i den store, tomme stue. Han var en aktiv dreng, der spillede fodbold og klatrede i træer. I dag har han stort set ikke energi til andet end at sove og passe sin skole:
»Jeg har ingen venner i skolen. Jeg er der målrettet for at få en uddannelse,« siger han. Han er blevet mobbet i adskillige år og har skiftet skole to gange, siden han blev vaccineret. »Det kan godt være hårdt at være den eneste, der ikke bliver inviteret med til en fest. Efterhånden har jeg vænnet mig til det, men det gør ikke, at jeg føler mindre skam.«
Det er særligt følgesygdommen katapleksi, der er hæmmende for Anders Friis:
»Når jeg griner eller bliver aggressiv, så klapper min krop sammen.« Anders Friis rejser sig op fra sofaen for at vise det: »Mine knæ begynder at gynge sådan her,« siger han og gynger frem og tilbage. »Og så mister jeg fuldstændig kontrollen over min krop,« siger han og sætter sig igen. Han er bange for, at det skal ske, hvis han f.eks. er til fest. Når nogen fra skolen en sjælden gang spørger ham, om han vil være med til noget, svarer han altid nej:
»Det kommer bare helt automatisk. Når så jeg kommer hjem, tænker jeg, hvorfor sagde jeg nej, når jeg egentlig gerne ville?« siger han. Han har et bedrøvet udtryk i ansigtet, og han taler som en voksen:
»De unge hoveder er et andet sted i livet,« siger han om sine klassekammerater »De går til fester og drikker alkohol. Det kan jeg slet ikke med den medicin, jeg tager,« siger han og tilføjer, at de andre ofte er »hovmodige.« Han har tænkt over det selv: »Jeg tror, at sådan en sygdom gør, at man bliver mere seriøs. Jeg har fokus på uddannelse, ikke det sociale. Jeg føler, at jeg er ældre end mine jævnaldrende.«
Vi går ovenpå og ser hans værelse. Der er ikke en eneste plakat på væggen. Kun et lille maleri, han selv har lavet for mange år siden. I vindueskarmen en samling sten. Alt er ryddet op, og det eneste, der bærer præg af brug, er sengen, som han går i gang med at rede.
»Vi prøver at holde ham nede i stuen, for ellers ser vi ham aldrig,« siger hans far, Hans Friis.
»Når jeg griner eller bliver aggressiv, så klapper min krop sammen.« Anders Friis rejser sig op fra sofaen for at vise det: »Mine knæ begynder at gynge sådan her,« siger han og gynger frem og tilbage. »Og så mister jeg fuldstændig kontrollen over min krop,« siger han og sætter sig igen. Han er bange for, at det skal ske, hvis han f.eks. er til fest. Når nogen fra skolen en sjælden gang spørger ham, om han vil være med til noget, svarer han altid nej:
»Det kommer bare helt automatisk. Når så jeg kommer hjem, tænker jeg, hvorfor sagde jeg nej, når jeg egentlig gerne ville?« siger han. Han har et bedrøvet udtryk i ansigtet, og han taler som en voksen:
»De unge hoveder er et andet sted i livet,« siger han om sine klassekammerater »De går til fester og drikker alkohol. Det kan jeg slet ikke med den medicin, jeg tager,« siger han og tilføjer, at de andre ofte er »hovmodige.« Han har tænkt over det selv: »Jeg tror, at sådan en sygdom gør, at man bliver mere seriøs. Jeg har fokus på uddannelse, ikke det sociale. Jeg føler, at jeg er ældre end mine jævnaldrende.«
Vi går ovenpå og ser hans værelse. Der er ikke en eneste plakat på væggen. Kun et lille maleri, han selv har lavet for mange år siden. I vindueskarmen en samling sten. Alt er ryddet op, og det eneste, der bærer præg af brug, er sengen, som han går i gang med at rede.
»Vi prøver at holde ham nede i stuen, for ellers ser vi ham aldrig,« siger hans far, Hans Friis.
»Jeg har ingen venner i skolen. Jeg er der målrettet for at få en uddannelse,« siger Anders Friis. Han er blevet mobbet i adskillige år og har skiftet skole to gange, siden han blev vaccineret.
Tilsætningsstoffer
Valget af Pandemrix var allerede i 2009 til debat. Den indeholder den nemlig et adjuvant, et tilsætningsstof, som gør, at kroppen reagerer kraftigere på den virus, som er i vaccinen. Dermed kan man bruge mindre virus per dosis og lave flere og billigere vacciner. Desuden indeholder den konserveringsmidlet thiomersal, som man ellers er gået bort fra at anvende i vacciner, fordi det indeholder kviksølv.
Der var flere andre vacciner på markedet som både var fri for thiomersal og adjuvanter. De var væsentligt dyrere og desuden var staten på grund af kontrakten forpligtet til at købe mindst 2,4 millioner doser Pandemrix. Endelig var Pandemrix ikke blevet testet så grundigt, som vacciner normalt ville blive, så man kendte reelt ikke de mulige bivirkninger. Alexander Kekulé advarede allerede i 2009 – inden danskerne var blevet vaccineret:
»Pandemrix kan ikke anbefales til gravide og mindre børn, fordi den har en øget risiko for bivirkninger. Pandemerix har en adjuvant, som ikke er blevet testet tilstrækkeligt,« sagde han dengang til Time Magazine. Og adjuvanten, altså tilsætningsstoffet, er under mistanke for at have givet narkolepsi, fortæller Jens Lundgren fra Københavns Universitet:
»Det er usandsynligt, at det var den aktive del af vaccinen, der i sig selv forårsagede de bivirkninger. Der var det samme virus i alle vacciner, og det er kun Pandemrix, der har givet den type problemer. Det er formentlig de tilsætningsstoffer, der er tilsat for at få immunsystemet til at aktivere sig. Og eventuelle problemer ved at bruge disse tilsætningsstoffer kan jo afklares i 'fredstid', før den næste pandemi udvikler sig,« siger Jens Lundgren og tilføjer:
»Jeg tror også, at der har været en læring på det område. Jeg har svært ved at tro, at man fremover vil bruge de samme tilsætningsstoffer i en ny pandemivaccine.«
Der var flere andre vacciner på markedet som både var fri for thiomersal og adjuvanter. De var væsentligt dyrere og desuden var staten på grund af kontrakten forpligtet til at købe mindst 2,4 millioner doser Pandemrix. Endelig var Pandemrix ikke blevet testet så grundigt, som vacciner normalt ville blive, så man kendte reelt ikke de mulige bivirkninger. Alexander Kekulé advarede allerede i 2009 – inden danskerne var blevet vaccineret:
»Pandemrix kan ikke anbefales til gravide og mindre børn, fordi den har en øget risiko for bivirkninger. Pandemerix har en adjuvant, som ikke er blevet testet tilstrækkeligt,« sagde han dengang til Time Magazine. Og adjuvanten, altså tilsætningsstoffet, er under mistanke for at have givet narkolepsi, fortæller Jens Lundgren fra Københavns Universitet:
»Det er usandsynligt, at det var den aktive del af vaccinen, der i sig selv forårsagede de bivirkninger. Der var det samme virus i alle vacciner, og det er kun Pandemrix, der har givet den type problemer. Det er formentlig de tilsætningsstoffer, der er tilsat for at få immunsystemet til at aktivere sig. Og eventuelle problemer ved at bruge disse tilsætningsstoffer kan jo afklares i 'fredstid', før den næste pandemi udvikler sig,« siger Jens Lundgren og tilføjer:
»Jeg tror også, at der har været en læring på det område. Jeg har svært ved at tro, at man fremover vil bruge de samme tilsætningsstoffer i en ny pandemivaccine.«
»Vi prøver at holde ham nede i stuen, for ellers ser vi ham aldrig,« siger Hans Friis, far til Anders.
»Jeg undrede mig over, at når der var et alternativ uden kviksølv og tilsætningsstoffer, hvorfor benyttede man det så ikke?«
Pia Olsen Dyhr, formand for SF
Pia Olsen Dyhr, formand for SF
I løbet af efteråret 2009 begyndte flere lande at melde fra over for vaccinen. I USA valgte man en vaccine uden tilsætningsstoffer. I Polen valgte man slet ikke at tilbyde vacciner. I Schweiz droppede man Pandemrix til gravide, ældre og børn af frygt for bivirkninger. Danmark og flere andre lande holdt fast i Pandemrix – og gav den til flere af de udsatte grupper, som man i andre lande ikke ønskede at give den til:
»Vi har ikke grund til at tro, at den her vaccine ikke skulle være god nok«, sagde daværende leder af Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, dengang til TV 2 News. I Tyskland fastholdt man også at bruge Pandemrix, fortæller Alexander Kekulé:
»Allerede i maj 2009 anbefalede jeg på et kraftigste at bestille en 'normal' vaccine. Det blev også støttet af Schutzkommissionen, (kommission for beskyttelse af civilbefolkningen, red.). Vi argumenterede for, at især børn skulle beskyttes, og at forældrene ikke skulle acceptere den større risiko for bivirkninger,« siger han. Han og andre eksperter blev overhørt.
Ekstra kritisabelt blev det, da det kom frem, at toppen af det tyske samfund herunder politikere, embedsfolk og militæret fik en adjuvantfri vaccine fra et konkurrerende firma – mens folket altså fik Pandemrix. Herhjemme stillede SF's Pia Olsen Dyhr i november 2009 spørgsmål til sundhedsministeren på baggrund af de advarsler imod Pandemrix, som kom rundt omkring i Europa:
»Jeg undrede mig over, at når der var et alternativ uden kviksølv og tilsætningsstoffer, hvorfor benyttede man det så ikke? At man havde bestilt et ordentligt læs af den anden vaccine, synes jeg ikke er en god grund til at give den,« siger hun og tilføjer: »Man bør kun give vacciner, som er testet ordentligt. Det synes jeg, at den her sag viser. Der har været bivirkninger, som er katastrofale for de enkelte mennesker,« siger Pia Olsen Dyhr.
Hun håber ikke at, at sagen vil påvirke befolkningens tillid til Sundhedsstyrelsen: »Jeg håber ikke, at det får en varig effekt på sundhedsmyndigheders troværdighed. Det er altafgørende, at man kan stole på myndighederne, og det mener jeg også, at man kan helt generelt. Men det her er en ridse i lakken.«
»Vi har ikke grund til at tro, at den her vaccine ikke skulle være god nok«, sagde daværende leder af Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, dengang til TV 2 News. I Tyskland fastholdt man også at bruge Pandemrix, fortæller Alexander Kekulé:
»Allerede i maj 2009 anbefalede jeg på et kraftigste at bestille en 'normal' vaccine. Det blev også støttet af Schutzkommissionen, (kommission for beskyttelse af civilbefolkningen, red.). Vi argumenterede for, at især børn skulle beskyttes, og at forældrene ikke skulle acceptere den større risiko for bivirkninger,« siger han. Han og andre eksperter blev overhørt.
Ekstra kritisabelt blev det, da det kom frem, at toppen af det tyske samfund herunder politikere, embedsfolk og militæret fik en adjuvantfri vaccine fra et konkurrerende firma – mens folket altså fik Pandemrix. Herhjemme stillede SF's Pia Olsen Dyhr i november 2009 spørgsmål til sundhedsministeren på baggrund af de advarsler imod Pandemrix, som kom rundt omkring i Europa:
»Jeg undrede mig over, at når der var et alternativ uden kviksølv og tilsætningsstoffer, hvorfor benyttede man det så ikke? At man havde bestilt et ordentligt læs af den anden vaccine, synes jeg ikke er en god grund til at give den,« siger hun og tilføjer: »Man bør kun give vacciner, som er testet ordentligt. Det synes jeg, at den her sag viser. Der har været bivirkninger, som er katastrofale for de enkelte mennesker,« siger Pia Olsen Dyhr.
Hun håber ikke at, at sagen vil påvirke befolkningens tillid til Sundhedsstyrelsen: »Jeg håber ikke, at det får en varig effekt på sundhedsmyndigheders troværdighed. Det er altafgørende, at man kan stole på myndighederne, og det mener jeg også, at man kan helt generelt. Men det her er en ridse i lakken.«
Anders Friis med sin mor.
De givne forudsætninger
I Sundhedsstyrelsen fastholder man i dag, at man »ud fra de givne forudsætninger« gjorde det rigtige:
»Jeg mener, at vaccinen var testet godt nok og i overensstemmelse med de særlige procedurer, der nødvendigvis må gælde for en pandemivaccine, hvor virus jo er nyt. Det var også Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) vurdering, og den forholdt vi os til,« siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Tove Rønne og tilføjer: »Jeg mener, at de valg, Sundhedsstyrelsen traf, var helt i orden og at det er nemt at komme i bagklogskabens klare lys og sige, at vi skulle have gjort noget andet.«
— Men de sagde det jo allerede dengang?
»Sundhedsstyrelsen rådførte sig med Vaccinationsudvalget og andre nationale eksperter og lyttede til udmeldingerne fra EMA og WHO. Jeg siger ikke, at der ikke var folk, der sagde det andet, men overordnet set var vi i Sundhedsstyrelsen godt rustet til at træffe beslutninger, der jo for Sundhedsstyrelsen handler om, at så få får alvorlige sygdomsforløb som muligt.«
— Hvorfor overhovedet vaccinere, når man vidste, at sygdommen ikke var farlig?
»Det er rigtigt, at det var en pandemi, hvor man ikke blev så syg, som man kunne have frygtet ud fra de indledende udmeldinger – men den var trods alt alvorlig for risikogrupperne.«
»Jeg mener, at vaccinen var testet godt nok og i overensstemmelse med de særlige procedurer, der nødvendigvis må gælde for en pandemivaccine, hvor virus jo er nyt. Det var også Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) vurdering, og den forholdt vi os til,« siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Tove Rønne og tilføjer: »Jeg mener, at de valg, Sundhedsstyrelsen traf, var helt i orden og at det er nemt at komme i bagklogskabens klare lys og sige, at vi skulle have gjort noget andet.«
— Men de sagde det jo allerede dengang?
»Sundhedsstyrelsen rådførte sig med Vaccinationsudvalget og andre nationale eksperter og lyttede til udmeldingerne fra EMA og WHO. Jeg siger ikke, at der ikke var folk, der sagde det andet, men overordnet set var vi i Sundhedsstyrelsen godt rustet til at træffe beslutninger, der jo for Sundhedsstyrelsen handler om, at så få får alvorlige sygdomsforløb som muligt.«
— Hvorfor overhovedet vaccinere, når man vidste, at sygdommen ikke var farlig?
»Det er rigtigt, at det var en pandemi, hvor man ikke blev så syg, som man kunne have frygtet ud fra de indledende udmeldinger – men den var trods alt alvorlig for risikogrupperne.«
Anders Friis har lagt sig i sin seng.
— Hvorfor købte I ikke en dyrere og mere sikker vaccine?
»Der var to vacciner, som var godkendt af EMA. De var ligestillede«
— Ville I bruge den igen, hvis der opstod en ny epidemi af svineinfluenza?
»Det er et hypotetisk spørgsmål. Det er trods alt nu seks år siden, og meget har ændret sig. I 2009 valgte vi i Danmark at fokusere på risikogrupperne, men det væsentligste er, at ingen jo kan vide, hvor alvorlig en ny pandemi vil være.«
I Sundhedsstyrelsens pandemi-beredskabsplan fra 2013 er man dog klar i mælet. Her Beskrives narkolepsi som en »betydende bivirkning« ved Pandemrix, og vaccinen »anbefales således kun til brug til personer over 20 år,« står der i planen.
Tove Rønne mener imidlertid ikke, at det er endegyldigt bevist, at der er en sammenhæng mellem Pandemrix og narkolepsi, selv om flere studier har vist en klar sammenhæng, og ofrene har fået udbetalt erstatninger i mange europæiske lande:
»Jeg vil ikke afvise, at der er en sammenhæng, og narkolepsi blev i 2011 tilføjet som en mulig, men meget sjælden bivirkning i produktresumeet for Pandemrix. Jeg mener dog ikke, der foreligger endelig videnskabelig dokumentation for sammenhængen. Det er ikke det samme som, at man ikke kan få erstatning.«
Hun nævner sagen om autisme som en mulig bivirkning til MFR-vaccinen som et eksempel på, at man kan blive klogere med tiden. I dag er det endegyldigt tilbagevist, at MFR-vaccinen øger risikoen for autisme.
— Så du anerkender ikke den videnskab, som ligger på området?
»Jeg er bekendt med også studier af høj kvalitet, der har vist en sammenhæng. En mulig risiko er lille, og der mangler måske lidt flere studier af, hvordan narkolepsi forekommer i befolkningen uanset vaccination. Men jeg er ikke ekspert på dette område,« siger Tove Rønne.
»Der var to vacciner, som var godkendt af EMA. De var ligestillede«
— Ville I bruge den igen, hvis der opstod en ny epidemi af svineinfluenza?
»Det er et hypotetisk spørgsmål. Det er trods alt nu seks år siden, og meget har ændret sig. I 2009 valgte vi i Danmark at fokusere på risikogrupperne, men det væsentligste er, at ingen jo kan vide, hvor alvorlig en ny pandemi vil være.«
I Sundhedsstyrelsens pandemi-beredskabsplan fra 2013 er man dog klar i mælet. Her Beskrives narkolepsi som en »betydende bivirkning« ved Pandemrix, og vaccinen »anbefales således kun til brug til personer over 20 år,« står der i planen.
Tove Rønne mener imidlertid ikke, at det er endegyldigt bevist, at der er en sammenhæng mellem Pandemrix og narkolepsi, selv om flere studier har vist en klar sammenhæng, og ofrene har fået udbetalt erstatninger i mange europæiske lande:
»Jeg vil ikke afvise, at der er en sammenhæng, og narkolepsi blev i 2011 tilføjet som en mulig, men meget sjælden bivirkning i produktresumeet for Pandemrix. Jeg mener dog ikke, der foreligger endelig videnskabelig dokumentation for sammenhængen. Det er ikke det samme som, at man ikke kan få erstatning.«
Hun nævner sagen om autisme som en mulig bivirkning til MFR-vaccinen som et eksempel på, at man kan blive klogere med tiden. I dag er det endegyldigt tilbagevist, at MFR-vaccinen øger risikoen for autisme.
— Så du anerkender ikke den videnskab, som ligger på området?
»Jeg er bekendt med også studier af høj kvalitet, der har vist en sammenhæng. En mulig risiko er lille, og der mangler måske lidt flere studier af, hvordan narkolepsi forekommer i befolkningen uanset vaccination. Men jeg er ikke ekspert på dette område,« siger Tove Rønne.
»Jeg mener, at de valg, Sundhedsstyrelsen traf, var helt i orden og at det er nemt at komme i bagklogskabens klare lys og sige, at vi skulle have gjort noget andet.«
Tove Rønne, overlæge i Sundhedsstyrelsen
Tove Rønne, overlæge i Sundhedsstyrelsen
Hos GlaxoSmithKline understreger man ligeledes muligheden af, at de mange videnskabelige undersøgelser ikke er retvisende:
»Der er ingen, som med sikkerhed ved, om patienter kan være blevet uhelbredeligt syge af Pandemrix-vaccine. Det er GlaxoSmithKline og sundhedsmyndigheder ved at undersøge,« skriver firmaets pressechef i en mail.
Verden over endte der med at være flere hundrede millioner influenzavacciner af forskellig slags i overskud, fordi mange borgere i Vesten ikke ønskede at lade sig vaccinere. WHO valgte at indsamle vaccinerne og donerede i alt 78 millioner vacciner til tredjeverdenslande i 2010.
Efter svineinfluenzaen har Danmark ikke forlænget sin kontrakt med GlaxoSmithKline, og lige nu forhandles en fælles europæisk aftale med en medicinalvirksomhed. Ved at gå sammen kan landene formentlig få bedre priser og vilkår. Der er med andre ord afgørende ændringer i pandemiberedskabet på vej. Blandt de centrale punkter i forhandlingen er diskussionen om, hvem der skal have ansvaret for bivirkninger, samt hvad, der skal udøse kontrakten.
Allerede kort efter pandemien i 2009 sagde Sundhedsstyrelsen, at det fremover vil være oplagt at indføre kriterier for, hvor farlig en influenza skal være, før kontrakten bliver udløst: »En pandemi kan være relativt fredelig. Det synes jeg, skal være noget af lærdommen af den her sag,« sagde Else Smith dengang. Dette spørgsmål er derfor centralt i udarbejdelsen af en ny kontrakt.
»Der er ingen, som med sikkerhed ved, om patienter kan være blevet uhelbredeligt syge af Pandemrix-vaccine. Det er GlaxoSmithKline og sundhedsmyndigheder ved at undersøge,« skriver firmaets pressechef i en mail.
Verden over endte der med at være flere hundrede millioner influenzavacciner af forskellig slags i overskud, fordi mange borgere i Vesten ikke ønskede at lade sig vaccinere. WHO valgte at indsamle vaccinerne og donerede i alt 78 millioner vacciner til tredjeverdenslande i 2010.
Efter svineinfluenzaen har Danmark ikke forlænget sin kontrakt med GlaxoSmithKline, og lige nu forhandles en fælles europæisk aftale med en medicinalvirksomhed. Ved at gå sammen kan landene formentlig få bedre priser og vilkår. Der er med andre ord afgørende ændringer i pandemiberedskabet på vej. Blandt de centrale punkter i forhandlingen er diskussionen om, hvem der skal have ansvaret for bivirkninger, samt hvad, der skal udøse kontrakten.
Allerede kort efter pandemien i 2009 sagde Sundhedsstyrelsen, at det fremover vil være oplagt at indføre kriterier for, hvor farlig en influenza skal være, før kontrakten bliver udløst: »En pandemi kan være relativt fredelig. Det synes jeg, skal være noget af lærdommen af den her sag,« sagde Else Smith dengang. Dette spørgsmål er derfor centralt i udarbejdelsen af en ny kontrakt.
Amerikansk pige filmer sine narkolepsi- og katapleksianfald
og fortæller om sygdommen.
og fortæller om sygdommen.
Video fra Youtube
Et helvede
Anders Friis er faldet i søvn. For under et minut siden sad han op i sofaen, nu ligger han på maven og sover. Hans far sidder i køkkenet med en stor bunke papirer om sagen og fortæller, at det har været en lang og sej en kamp at få myndighederne til at anerkende Anders Friis' skade og siden få udbetalt erstatningen:
»Jeg tror ikke, man kan beskrive det på anden måde end, at det er et helvede,« siger Hans Friis. Hans hustru, som er ved at lave aftensmad, nikker. Sygdommen har sat sit præg på stemningen i det store hus, og der er ingen udsigt til bedring for Anders Friis. Medicinen, han får, slider hårdt på kroppen, og det er ifølge lægerne ikke sandsynligt at han bliver meget mere end 40-45 år. Han drømmer om at kunne gennemføre gymnasiet og et ingeniørstudie:
»Men jeg ved, at det bliver meget hårdt,« som han selv sagde inden han faldt i søvn:
»Og hvem gider at ansætte én, som falder i søvn, når han er på arbejde?« Hans Friis bebrejder konstant sig selv, at han tog sin søn med op og blev vaccineret: »Jeg har haft meget dårlig samvittighed over det. Myndighederne og lægerne sagde jo, at han skulle have den indsprøjtning, og det lyttede vi til. Men det har vi haft mange nedture over. Der er blevet grædt meget ved det her bord,« siger Hans Friis og peger på det store spisebord i køkkenet.
Han går ind og vækker sin søn. »Sig lige pænt farvel,« siger han. Anders Friis sætter sig fortumlet op og stikker høfligt hånden frem. Han siger farvel og lægger sig til at sove igen.
»Jeg tror ikke, man kan beskrive det på anden måde end, at det er et helvede,« siger Hans Friis. Hans hustru, som er ved at lave aftensmad, nikker. Sygdommen har sat sit præg på stemningen i det store hus, og der er ingen udsigt til bedring for Anders Friis. Medicinen, han får, slider hårdt på kroppen, og det er ifølge lægerne ikke sandsynligt at han bliver meget mere end 40-45 år. Han drømmer om at kunne gennemføre gymnasiet og et ingeniørstudie:
»Men jeg ved, at det bliver meget hårdt,« som han selv sagde inden han faldt i søvn:
»Og hvem gider at ansætte én, som falder i søvn, når han er på arbejde?« Hans Friis bebrejder konstant sig selv, at han tog sin søn med op og blev vaccineret: »Jeg har haft meget dårlig samvittighed over det. Myndighederne og lægerne sagde jo, at han skulle have den indsprøjtning, og det lyttede vi til. Men det har vi haft mange nedture over. Der er blevet grædt meget ved det her bord,« siger Hans Friis og peger på det store spisebord i køkkenet.
Han går ind og vækker sin søn. »Sig lige pænt farvel,« siger han. Anders Friis sætter sig fortumlet op og stikker høfligt hånden frem. Han siger farvel og lægger sig til at sove igen.
Tekst: Kristian Villesen
Fotografi: Ulrik Hasemann
Redaktør: Lotte Folke Kaarsholm
Digital produktion: Birgit Baunehøj
© Dagbladet Information
Fotografi: Ulrik Hasemann
Redaktør: Lotte Folke Kaarsholm
Digital produktion: Birgit Baunehøj
© Dagbladet Information
Publiceret 19. december 2015
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Bravo! Tove Rønne, nu er jeg helt tryg, det må betyde at der "Ud fra de givne forudsætninger" heller ikke er grund til at stille spørgsmålstegn ved brugen af HPV-vaccinen eller uafhægigheden hos Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)
Mvh Christian.
Der er ingen bivirkninger ved vacciner, vi skal alle vaccineres mod så meget så muligt.
Vacciner er sunde, gruppetænkning og kollektivisme er fremtiden.
Hvide mænd og andre afvigere skal vi selvfølgelig sende i lejre, eller i det mindste give dem en human afslutning på deres uværdige liv.
VACCINER DIT BARN OG DIG SELV NU!
Stop med at tænk, tro nu bare på industrien og politikerne.
Alt er OK.
Måske man skulle gøre det til normal procedure at producenterne giver præparaterne til deres egne børn før de bliver markedsført - bare sådan lige for at sortere de allermest giftige fra?
Tor,
Nu bliver alle lægemidler, inkl. vacciner, testet på frivillige i flere omgange i de såkaldte Kliniske Test. Kender en af mine medstuderende dengang der tjente kassen på det.
Hvad skal undgåes er panik-situationer hvor medier, befolkning, industri, og politikere gensidigt gynger sig op og så laver kortsluttede afgørelser.
Fin og til-bunds-gående artikel.
Stort tak til Friis-familien for at lukke os andre ind i deres hjem og høre om deres hverdag med et vaccine-skadet barn.
At kviksølv kan medføre narkolepsi har været kendt i årtier.
I 2010 midt under svineinfluenza-pandemien H1N1 var der dette møde i København: ”H1N1 vaccinens mange udfordringer”: http://hum.ku.dk/humnyt/h1n1_seminar/
Til stede var der blandt foredragsholdere og deltagere alle Danmarks ”vaccine-eksperter”:..…Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, repræsentant for vaccineproducenten, Statens Serum Laboratorium, Professor i virussygdomme Jens Lundgren, Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen med flere……
Til slut under panel-debatten var der en læge blandt publikum, som oplyste, at hun havde fået bivirkninger efter Pandemrix vaccinationen og efterspurgte behandlingsmetoder for disse bivirkninger.
Der blev absolut tavshed og spørgeren fik intet svar på sit spørgsmål.
Det er dybt betænkeligt, at de ansvarlige sundhedsmyndigheder ønskede at vaccinere en stor del af den danske befolkning for svineinfluenza H1N1 uden at have styr på hverken diagnostiske metoder til diagnosticering af vaccineskader eller behandling af disse!
Det samme gælder aktuelt for HPV-vacciner.
Hvordan undgår medicinalindustrien at blive retsforfulgt i den slags sager ?
Under svineinfluenza-pandemien lovede vaccine-industrien de ansvarlige sundhedsmyndigheder, under de pressede omstændigheder, at producere vacciner til at kunne vaccinere globalt under den forudsætning, at de ikke længere vil kunne blive gjort ansvarlige for bivirknings-skader efter vaccination.
Og var der ikke noget med at de tilmed fik ændret definitionen af 'pandemi', således at situation, som ellers ikke var en pandemi efter den gamle definition, nu pludselig var det efter den nye definition.
Rimelig smart forretningskneb. Forbrydelse betaler sig, så længe der altså er tale om lovlige forbrydelser.
Til Tor Brandt
Du har ret.
Mere læsning her:
http://www.information.dk/215341
Men så kan de ansvarlige sundhedsmyndigheder vel gøres ansvarlige for miseren..??
Det er mange år siden at jeg personligt er holdt op med at stole på sundhedsstyrelsen.
"Danmark bestilte i alt 3,1 millioner doser vaccine hos GlaxoSmithKline, som på grund af den korte produktionstid fraskrev sig ansvaret for eventuelle bivirkninger – det lå hos de stater, som købte vaccinen."
Hos hvem i danmark ligger så dette ansvar? Hos sundhedssyrelsen og hos statsministeren, som støtter sig til anbefalinger herfra. Det er en skandale, at de ansvarlige ikke bliver draget til ansvar, og det er en skandale, at regeringen tillader anvendelse af et produkt, for hvilket producenten har fraskrevet sig ansvar.
Hvad i al verden foregår der? Er danmark styret af dumhed og eller korruption? Stakkels søde dreng, som er blevet ofret på dette alter af myndighedernes uansvarlighed, som åbenbart får lov at passere.
Kan man håbe på, at fremtidige aftaler hverken er så hjernedøde, eller bliver eksekveret ligeså forbryderisk dumt og eller korrupt, som den her beskrevne. Jeg mangler ord for min harme og forargelse.
Og i øvrigt er det da tudedumt at forpligte sig til at købe et produkt, som ikke er færdigudviklet. Wtf har de ansvarlige myndigheder lige parkeret hjernen?
Nu skriver vi 2021, og jeg er for første gang stødt på denne (ca. 6 år?) gamle artikel. Det slår mig, at der i dag er så forsvindende lidt fokus på konsekvenserne af vacine-producenternes ansvarsfraskrivelse, mens der var væsentligt mere fokus på det for så få år siden, også blandt artiklens kommentatorer.
Jeg føler nogen gange at næsten alle tidligere bærende samfunds principper, afvejninger, forsikringer og (samfunds)kontrakter er blevet vendt på hovedet og omkalfatret til det uigenkendelige, næsten overnight.